TEATER95B

Teater - Musik - Comedy

Back to All Events

GRUMPY OLD MEN SPOKEN WORD 2018

35628453_1786585094755810_3607267053938933760_o.jpg

Spoken18’ præsenterer de tre fortællere Jens Peter Madsen, Gravers Graversen og Carl Erik Lundgaard, der underfundigt beretter om alderdommens genvordigheder. Vi glæder os til at blive revet med af de tre fortælleres sjove og underfundige univers og ikke mindst at grine med og af Grumpy Old Men.

Det er altid en fornøjelse at byde Danmarks tre mest rynkede og lune mandlige fortællere velkommen, når de udlægger alderdommens velsignelser og udfordringer. Som de selv siger, er det som om omgivelserne giver dem kortere og kortere snor, jo ældre de bliver. Det forstår de ikke. Deres tiltagende eftertænksomhed og sunde langsommelighed mødes af utålmodighed og deres kærlighed og fordybelse af irritation. Det er ikke nemt at være en mand i sin bedste alder, og det kan være svært altid at bevare optimismen og det gode humør. Men heldigvis har de humoren, og det er den, som de gnavne gamle mænd skal underholde os med denne aften. 

Jens Peter Madsen er en gammel kending i det odenseanske fortællemiljø, og med det tilbagevendende show Grumpy Old Men får han følgeskab af de ligeså erfarne fortællere Gravers Graversen og Carl Erik Lundgaard.

Entré:
Forsalg: 75kr,- // Dør: 90kr,- // Studerende: 50kr,-
Billetter
Spoken18' arrangeres med støtte fra Kulturkontakten OdenseStatens Kunstfond og H.C. Andersen Festivals