TEATER95B

Teater - Musik - Comedy

Back to All Events

WHY WOMEN? DOCUMENTARY OFF16

I maj 2016 var København værtsby for verdens største kvindekonference, Women Deliver, og i den forbindelse præsenterede The Why Foundation medieinitiativet WHY WOMEN? bestående af tre dokumentarfilm, 10 kortfilm og en række outreach-aktiviteter, som skulle sikre, at de problemstillinger, der blev sat på dagsordenen under konferencen, også blev forankret og diskuteret i den brede, danske befolkning.

 

Debat og dokumentarfilm om kvinder, der kæmper ligestillingskamp med blod, sved og tårer

Hver eneste dag bliver 39.000 piger under 18 år gift. Hver eneste dag udsættes mindst to kvinder for syreangreb i Indien. På det afrikanske kontinent bliver tre millioner piger hvert år omskåret, og omskæringerne udøves ofte med enten barberblade, sakse, knust glas eller låg fra konservesdåser.

I filmen følges stærke kvinder, som kæmper for at forbedre livet for piger og kvinder verden over. Kvinderne har filmet sig selv i et døgn af deres liv og beriger publikum med et indblik i en dagligdag, der er en ligestillingskamp, som koster blod, sved og tårer.  I filmen medvirker syv kvinder, heriblandt den unge afghanske rapper Sonita, den kinesiske feminist Li Tingting og chef for Red Barnet Helle Thorning Schmidt. Filmen præsenteres af animator Sara Koppel.

Earlier Event: August 30
DE UAFHÆNGIGES STORMØDE OFF16
Later Event: August 30
DEMOKRATIETS BRÆNDKAMMER OFF16