TEATER95B

Teater - Musik - Comedy

Back to All Events

MENNESKET HAR MAGTEN - PATTI SMITH I DANSKE NYOVERSÆTTELSER (Poetisk support: Maja Petrea Fox)

Spoken Word Festival

ENTRÉ: D: 100 kr. / F: 70 kr. / S: 50 kr.

Spoken Word Festival præsenterer i samarbejde med HCA Festivals denne spændende crossover, hvor nogle af den amerikanske poet, sangskriver, billedkunstner og forfatter Patti Smiths stærkeste numre er oversat til dansk af forfatter og musikformidler Anya Mathilde Poulsen. Hun vil fortælle om Patti Smiths historie og hendes arbejde med sproget. Musikken spilles live af komponist og sanger Kristina Holgersen og ensemblet Lydenskab. Lydbilledet er tilført klassiske instrumenter og knitrende elektroniske flader, og musikken har en mindre rocket, mere afdæmpet lyd, end det der almindeligvis karakteriserer Patti Smiths musik.

Poetisk support leveres før koncerten af den unge beatpoet Maja Petrea Fox.

Med sine kraftfulde sange og stærke poesi står Patti Smith som et af de helt store ikoner inden for rockmusikken og litteraturen. Arrangementet Mennesket har magten præsenterer Patti Smiths liv og kunst fra en anderledes vinkel. Bl.a. vil et nyt lydunivers fortolke og åbne hendes historie og tekster for publikum. Anya Mathilde Poulsen vil både tale ud fra Patti Smiths erindringsbog ’Just Kids’ (2010) men også komme ind på de litterære forbilleder, der har været centrale for Smiths kunst.

Denne aften inviteres du ind i hendes fascinerende historie og sprogkunst fra en anderledes vinkel. Hør om hendes liv fra tiden på "Piss Factory' over 70'ernes New Yorker-kunstscene til i dag, hvor hun stadig fylder spillesteder med sin rå og poetiske power, og oplev nogle af hendes stærkeste numre i danske nyoversættelser, sat i musik af Kristina Holgersen og ensemblet Lydenskab.

 

Lige siden debutsinglen Piss Factory (1974) og det efterfølgende album Horses, som fylder 40 år i år, har Patti Smith stået som en kompromisløs pionér og rebel med en særlig sans for sprogets magiske kraft. Nu har et hold danske musikere transformeret en række af hendes numre til dansk. Musikken spilles live af Kristina Holgersen (vokal) og ensemblet Lydenskab. Sammen har de fortolket numrene, så teksterne træder klart frem.

BILLETTER

Earlier Event: August 27
RUS (REN UTILSLØRET SANDHED)
Later Event: August 30
DE UAFHÆNGIGES STORMØDE OFF16