Voices of Witches spiller musik af danske kunstnere og præsenter en bred vifte af både nye og gamle danske hits
”Voices Of Witches” synger efterhånden sammen på 14. år. De odenseanske sangerinder emmer af livsglæde, sammenhold og udtryk, når de skyder den af på scenen. Deres repertoire spænder over kendte rock-, pop- og funknumre præsenteret i iørefaldende arrangementer.
For ”Voices of Witches” gælder det altid om at udstråle sangglæde. Og missionen er hver gang at skabe nærvær og en følelse af fællesskab med deres publikum. Noget som de håber, at I vil kunne mærke i dag.
”Voices of Witches” er en del af teatergruppen ”Hexekedlen”, og de har i det regi lavet flere store opsætninger i byen. Bla. "The James Bond Show" (2006), "Dream Catcher" (2008) og sidst "Limbo" (2011).