Tilbage til Alle begivenheder

KLUBAFTEN - Carsten Eskelund, Johnny Robertson & Simon Tang

Til Klubaften på 95B får du en aften spækket med top klasse stand-up i selskab med tre af landets dygtigste komikere.

JOHNNY ROBERTSON

Johnny er et af de nye sjove navne fra det talentfulde komikermiljø i Aarhus. Han er original og personlig i sit materiale, der altid bliver leveret med indlevelse, charme og små uforudsigelige twist. Om han fortæller mærkværdige historier fra sit eget liv eller tager fat i nogle af de absurde emner, der findes ude i tilværelsen, er man som publikum altid utrolig underholdt.

Du har måske allerede set ham:

- optræde på Bøgescenen v. “stand-up for Skanderborg” 2023

- da han vandt DM i stand-up 2022

- som et af de “tre nye håb” ved ZULU Comedy Galla 2019

SIMON TANG

Med et stort komisk talent, jysk charme og ekstremt morsomme betragtninger, er du sikret at være i godt selskab når Simon Tang går på scenen. Simon udleverer hverdagssituationer krydret med sjove betragtninger, der med garanti udløser grin hos alle. Han er ikke bange for hverken de akavede eller tåkrummende situationer.

Du har måske allerede set ham:

- optræde på Bøgescenen v. “stand-up for Skanderborg” 2023

- medvirke i “En Stor Aften” med Simon Talbot som vært, 2022

- som en af de nominerede til Årets Talent ved Zulu Comedy Galla 2020

CARSTEN ESKELUND

Hvis du kan lide stand-up, ved du formentlig allerede, at Carsten Eskelund er et af de største esser i dansk standup. Han er nærværende med publikum og besidder en sproglig elegance som ingen andre.

Ved UP Festival 2023 vandt han velfortjent både “Anmelderprisen” og “Komikernes Komiker” for sit show “Begrænset Udsyn”. Eskelund er altså for alvor i storform, hvilket hans plads i den nye sæson af Stormester også er et bevis på!

Du har måske allerede set ham:

- medvirke i utallige udgaver af “Talegaver til børn” og “Comedy Aid” gennem årene.

- medvirke i adskillige DR programmer m. Jan Gintberg

- som vært på “Grin Til Gavn 2022” med Thomas Warberg

Forrige
Forrige
23. april

Comedy Open Mic

Næste
Næste
25. april

Comedy Open Mic